Skulptur og keramik

Jeg bruger det, jeg har ved hånden til at lave mine små skulpturer. Det er små skulpturer med en større mening eller betydning.

Kan godt lide det umiddelbare. Det er ikke detaljen der er vigtig for mig, men udtrykket og den følelse det giver mig i øjeblikket jeg "møder" mine små væsener og følelsen for beskueren og den frie tolkning.

Selvom jeg har givet mange af mine skulpturer en titel, er der altid plads til egenfortolkning.

Jeg bruger hovedsageligt sten eller træ jeg finder ved strandene rundt om i Nordsjælland og figurerne laver jeg i ståltråd for derefter at give dem yderlige liv med ler, papmache mm. Det betyder, at disse skal have omsorg og passes godt på for at holde i mange år. Lige som os mennesker, skrøbelige og forgængelige og formes efter hvilken verden der omgiver os igennem årene.

Jeg får altid en "sludder" undervejs med mine små figurer. Stenene får lov at stå i mit atelier i flere dage, ja uger nogle gange og lige pludselig, er der en situation som stenen viser mig at illustrere med en lille figur og bliver derved en lille historie.

https://youtu.be/WQRrdZW9vgM

Herunder en film, hvor jeg laver lidt sjov ud af min gamle pejs i privaten.

https://youtu.be/qf5zvK_kcv4