Bronzeskulpturer

Jeg er ofte blevet spurgt om ikke jeg kunne have lyst til at lave mine pipper i bronze. Det tog mig mange år at komme i gang. Men hold nu op et spændende materiale at arbejde med. Jeg har lært og lærer stadig dette fantastiske kunsthåndværk i Jens Galschøits værksted i Odense og det er den største kunstneriske gave og udfordring, jeg har givet mig selv. 


Som Jens Galschøit sagde til mig: “ Lea, nu er du en rigtig billedhugger…når du nu kan arbejde i bronze”. Store og sande ord. Man er i alle elementer og heldigvis nyder jeg processen i alt hvad jeg laver og bronzarbejde er ingen undtagelse.